Koreanskhed udenfor Korea

10 December 2020

l

Zoran

Der er efterhånden ingen yderligere grund til at fremhæve effekten af Bong Joon-hos success med filmen Parasite. Ikke nok med at den har vundet, alt hvad en en film kan vinde, men man kan måske også argumentere for, at den også har banet vejen for amerikansk-koreanske filminstruktører, i hvert fald i USA. Filmskabere såsom So Yong Kim, Andrew Ahn og Lee Isaac Chung har alle haft en forholdsvis lang karriere inden for filmverdenen uden at de har set det store succes i form af medieopmærksomhed eller kritik inden for den akademiske verden. Men nu, hvor Hallyu 2.0 er ved at være et globalt fænomen, er det måske også på tide, at verdenen får et indblik i en “koreanskhed”, der ikke er produceret i Sydkorea, hverken som en eksportvare eller som et en måde at promovere landets bløde magt på. Disse diasporiske og andengenerations sydkoreanere har formået at lave film, der taler til deres hverdag som både amerikanere og koreanere. Og man kan godt sige, at filmverdenen har omsider fået øje på den ene af ovennævnte filminstruktører, nemlig Lee Isaac Chung og hans seneste film Minari, som har vundet U.S. Dramatic Audience Award og U.S. Dramatic Grand Jury Prize ved dette års Sundance Film Festival samt Audience Award ved Denver Film Festival.  

Minari

Minari, dir. Lee Isaac Chung, 2020

Filmen handler om en sydkoreansk familie (og deres 7-årige søn David), der har bosat sig på en gård i Arkansas i 1980’erne. Medvirkende er den amerikansk-koreanske Stephen Yeun (kendt fra Lee Chang-dongs film Burning), Han Ye-ri (som har medvirket i en lang række af sydkoreanske film) og Youn Yuh-jung (Yun Yeo-jeong), den højtrespekterede sydkoreanske veteranskuespiller. Det er især Youn, der har høstet de største lovprisninger. Ikke nok med at hun er blevet nomineret til bedste skuespiller ved dette års Gotham Independent Film Awards, men der tales om, at hun måske kan se en nominering ved næste års Oscar-uddeling. Valget af emne og skuespillere vidner om, at “Korea” kan betyde mange ting. Måske viser det mest af alt vigtigheden i at se kritisk på den sydkoreanske bølge, hvor man ofte støder ind i bestemte udgaver og versioner af Sydkorea, som ikke nødvendigvis repræsenterer de mange aspekter af tilværelsen som koreansker, om det så drejer sig om nationalitet, etnicitet, køn, seksualitet eller klasse. Jo flere udgaver af “koranskhed”, verden får lov til at se, jo bedre! 

Written by Zoran

Comments

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

en_GBEN